Min dagpleje

Mine åbningstider:
Mandag:  7.15-16
Tirsdag:   7.15-16
Onsdag:  7.15-16
Torsdag:  7.15-16
Fredag:    7.15-15.30

- Hvis mine åbningstider ikke passer jer, er i meget velkommen til at ringe eller skrive, så snakker vi om mulighederne :) 

Priser:
Prisen for en plads hos mig er 7200,- pr. md., hvor kommunen giver et tilskud på 5400,- og egenbetalingen bliver derfor 1800,- pr. md. 

Ledige pladser:
Maj 2018.
Juni 2018.
Juni 2020.
Juni 2020.

Ferie: 
Som privat børnepasser har man ret til 30 feriedage om året, og de varsles selvfølgelig i god tid :) 

Vikar:
Jeg har en godkendt vikar, som kan træde til ved sygdom eller akutte tilfælde. Han kommer her jævnligt, og vil også deltage i nogle af vores aktiviteter, så børnene lærer ham at kende, og bliver trygge ved ham :) 

Min dagpleje:
Børnene får en sund og varieret kost, ofte med hjemmebagt brød og økologiske produkter. Der skal dog også være plads til saftevand og kage, ved festlige lejligheder, og når vi sammen går i køkkenet og bager :) 

Vi tager i legestue, når det er i sognegården, ca. én gang om måneden. 

Jeg lægger vægt på at børnene har det godt, i trygge omgivelser, og at de får nogle gode oplevelser, store som små. Samtidig synes jeg at det er vigtigt at have faste rutiner, som børnene kender, som fx. at den første der kommer om morgenen, hjælper med at dække op til morgenmad, og den sidste der er tilbage hjælper med at lukke dagplejen efter endnu en sjov dag.
Jeg vil gerne involvere børnene i de daglige opgaver, hvor vi sammen tømmer opvaskemaskinen, dækker bord, vasker hagesmækker og hænger dem op til tørre.

Jeg går ind for at børn er børn, og at vi gør tingene i deres tempo, og på en måde, hvor alle kan være med og få en god oplevelse.

I forbindelse med at et nyt barn starter, bruger vi de trygge rammer herhjemme, til at lære hinanden godt at kende, før vi bevæger os ud i den store verden :)

Jeg har tænkt mig at tage relevante kurser løbende.

Vores hverdag:
Vi bruger meget af vores tid udenfor, hvor vi bl.a. går på opdagelse i haven, og ser hvad vi kan finde af spændende ting, samt besøger fx. biblioteket, legepladsen, Zoo, skoven, og mange andre spændende steder. 
Vi har løbende forskellige temaer, hvor vi tager på opdagelse, fx. i haven, hvor vi kigger på forskellige insekter, eller tager på bondegårdsbesøg, hvor vi snakker om dyrene, og hopper i halmen. 
I løbet af foråret/sommeren 2018 skal vi have lavet en køkkenhave, hvor børnene kan være med til at plante forskellige ting, som vi skal vande og passe, og senere kan bruge i vores madlavning. 


© 2018 Janni Dorff Hansen, Langholt, Danmark
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang